Haandarbejdets Fremme

90 år med Haandarbejdets Fremme
Foreningen Haandarbejdets Fremme startede i 1928 og har igennem årene oparbejdet en uforlignelig samling af broderimønstre, som er kendt og elsket både i Danmark og ude omkring i verden – ja mønstrene kan nærmest kategoriseres som et stykke dansk kulturhistorie. Desuden er det således, at langt de fleste mønstre stadig er i produktion, og kan fås som broderipakninger. 
Haandarbejdets Fremme er blevet synonym med broderidesignere som Gerda Bengtsson, Edith Hansen og Ida Winckler som har været  med til at grundlægge den samling af broderimønstre som foreningen ligger inde med. 
Sammen med broderigarnet Dansk Blomstergarn, som er et tyndt mat bomuldsgarn indfarvet med blomsterfarve, giver disse og andre designere som Bjørn Wiinblad, Christian Hæk, Ole Kortzau og Pelse Asboe m. fl. stadig glæde for alle som elsker at brodere.  
 
Bliv medlem af Foreningen for Haandarbejdets Fremme - se blanket her 

Foreningen Haandarbejdets Fremme er en forening med det formål at fremme kunstnerisk præget håndarbejde, at udvikle nye design og at formidle viden om håndarbejde og det kulturhistoriske aspekt.

Forening Haandarbejdets Fremme udsender et medlemsblad 3 gange årligt, hvor foreningen oplyser om sit virke, publicerer vedkommende artikler og giver plads til debat. Endvidere udgiver foreningen hvert år Årets Korssting med design af varierende kunstnere.

Dygtige broderidesignere som Gerda Bengtsson, Edith Hansen, Bjørn Wiinblad, Dr. Margrethe og Pelse Asboe med flere, har gennem årene været tilknyttet Haandarbejdets Fremme og leveret mønstre på puder, vægstykker, julekalendere og juletræstæpper. En stor del af mønstrene kan stadig fås som broderipakninger med hørlærred, Dansk Blomstergarn, hessian, stramaj og uldgarn. Ingridmarie.dk har altid mange broderipakninger fra Haandarbejdets Fremme på lager, og bestiller gerne hjem på forespørgsel, ligesom vi er lagerførende i Dansk Blomstergarn, hørlærred, hessian og uldgarn til broderi.

 

JUL HOS HAANDARBEJDETS FREMME

PÅSKE HOS HAANDARBEJDETS FREMME

NÅLEPUDER OG NIPS

DUGE & LØBERE

SYLTEHÆTTER OG TEHÆTTER

OPHÆNG

PUDER

TIL BORDET